|
Bjerkreimselven er på få år strøget til tops og er i dag en af Norges bedste lakseelve.
Ebbe Jacobsen har fisket i elven i over 25 år og har i hundredevis af Bjerkreimslaks på samvittigheden.
I bogen Glade Laksedage ved Bjerkreimselven beretter Ebbe Jacobsen om Bjerkreimelvens historie, fortæller om de forskellige fiskemetoder og tager os med på muntre fisketure ved Bjerkreimselven og Ognaelven, fisketure hvor der fanges masser af fisk.
Bogen er illustreret dels med stregtegninger af den kendte sportsfisker og kunstmaler Svend Saabye, dels med fotografier taget af fotograf Nils Mogensen og Ebbe Jacobsen selv. Fyens Stiftstidende: Man læser denne bog med et smil på læberne og lægger den ikke fra sig før de 84 sider er læst. En rigtig perle!
|